Årsskriftet 2023

FORORD

Kære læsere

Det er altid en fornøjelse at kunne præsentere den årlige oversigt over den igangværende aktivitet i Urinvejskirurgisk Forskningsenhed. Selv internt i enheden tror jeg, at det er gavnligt til tider at stoppe op og se på, hvor meget vi egentlig bedriver af god forskning, som forhåbentlig er til gavn for både deltagende og ikke mindst fremtidens patienter.

I december fik vi genoplivet en god tradition med Akademisk Juleafslutning, hvor de Ph.d.-studerende og forskningsårsstuderende på fornemste vis fik præsenteret deres igangværende studier for alle interesserede fra Urinvejskirurgi. Arrangementet har været fraværende siden Corona-nedlukningen, men der var god tilslutning og det planlægges naturligvis at blive en tilbagevendende årlig begivenhed igen.

Over det seneste år er nogle af vores projekter afsluttet, men endnu flere er startet op. Fokus aktuelt er bl.a. på at bedrive mest muligt kliniknær forskning inden for hele det urologiske spektrum og ikke kun på de klassiske forskningsområder, som vi har haft fokus på gennem mange år. Lektorkorpset og diverse samarbejdspartnere samt den spirende flok af yngre forskere er helt essentielle her, og det er en sand fornøjelse at få disse mere integreret i forskningsenheden og se, at der efterhånden også kommer flere hovedvejledere til Ph.d.-studerende blandt lektorerne – og endnu flere er på vej på den front allerede i 2024. Ved at udvide forskningsområderne med en opgradering af specielt den benigne urologi, nyrekræft, transplantation og senfølger, så kan vi også i endnu højere grad leve op til AUHs generelle hensigtserklæring om, at alle patienter som udgangspunkt skal kunne tilbydes at deltage i et klinisk studie som del af deres forløb på AUH.

Der er ligeledes fokus på at udnytte ressourcerne i sundhedsvæsenet mere hensigtsmæssigt over de kommende år, og her er de kliniknære studier helt essentielle for at gøre det ud fra en smart og evidensbaseret tilgang frem for blot at lave mere eller mindre uovervejede besparelser. Og det er ikke kun besparende for økonomien at kigge standardforløb kritisk igennem i sømmene – patienterne har oftest også god gavn af, at vi ”generer” dem mindst muligt ved eksempelvis at reducere smart i de mange kontrolforløb, hvor risikoen for at finde noget forkert er meget lav og kun fører til unødig bekymring.

Vi har en masse nyt på vej i 2024 inklusiv nye medarbejdere. Herudover er kalenderen allerede ved at være udfordret ved at skulle finde tid til adskillige Ph.d.-forsvar for de Ph.d.-studerende, der afslutter i løbet af året. Det er altid en stor fornøjelse at få denne sidste krone på værket og se resultatet af 3+ års store indsats. Samtidig er det som vejleder jo også lige så vemodigt, som hvis et af børnene flytter hjemmefra – uden sammenligning i øvrigt… Det er derfor glædeligt også at se så mange af vores tidligere Ph.d.-studerende fortsætte deres kliniske karriere i afdelingen og dermed vedvarende have en tilknytning til kliniske forskning.

Der skal lyde en stor tak til alle medarbejdere i Urinvejskirurgi for støtte og hjælp til alle vores projekter i det forgangne år – og ikke mindst til alle vores både danske og udenlandske samarbejdspartnere – uden jer var vi aldrig kommet så langt med vores projekter.

Som altid, så er alle, der har interesse i forskning og har idéer til nye projekter, altid mere end velkomne til at tage fat i en af os.

På vegne af Urinvejskirurgisk Forskningsenhed
Jørgen Bjerggaard Jensen
Lærestolsprofessor

MARIA ORDELL SUNDELIN, reservelæge, ph.d.

TITEL: Evaluation of surgical simulation training and transfer of surgical skills in robotic surgery

HOVEDVEJLEDER: Jørgen Bjerggaard Jensen

MEDVEJLEDERE: Charlotte Paltved – Region Midt og Pernille Skjold Kingo – Aarhus Universitetshospital

FORSVARET: 21.03.2023

OPPONENTER: Professor og formand for bedømmelseskomiteen Tine Jensen – Aarhus Universitetshospital, Assistant professor Gunter de Win – University of Antwerp og assosiate professor Jan Viberg Jepsen – Herlev Hospital

RESUMÉ: Formålet med PhD afhandlingen var at belyse kirurgisk simulationstræning fra flere sider i et ønske om at bidrage til udarbejdelsen af et internationalt curriculum for fremtidige robotkirurger. Vi så på transfer af tekniske færdigheder mellem åben kirurgi og robotkirurgi og endvidere om det er afgørende, at kirurgen der oplæres i kirurgiske færdigheder har fået deres kirurgiske træning og uddannelse i det miljø hvor simulationstræningen foregår, for at opnå færdigheder eller om man kan tilegne sig kompetencer på lige fod i et internationalt miljø.

Afhandlingen bestod af to studier. I det første studie gennemgik medicinstuderende intensiv simulationstræning i enten åben kirurgi, robotkirurgi eller laparoskopi. Efter træningsperioden udførte de to tarmanastomoser, en med åben kirurgisk teknik og en med robotkirurgi, begge i en grisemodel. I dette simulerings-setup fandt vi at færdigheder i højere grad blev overført mellem robotkirurgi og åben kirurgi sammenlignet med transfer af færdigheder mellem laparoskopi og RAS.

I det andet studie deltog uddannelseslæger i urologisk speciallægeuddannelse af forskellige nationaliteter. Alle gennemførte et veletableret, praktisk kirurgisk simulationskursus i Storbritannien, der følger det britiske urologipensum. Vi fandt ingen signifikant forskel mellem britiske og internationale uddannelseslæger når vi så på forbedring i tekniske færdigheder efter kursusafslutning.

På baggrund af studierne konkluderede vi, at træning i åben kirurgi forud for oplæring i robotkirurgi kan bidrage med kirurgiske færdigheder som kan være til gavn ved behov for en konvertering, men ser samtidig også ud til at give et højere teknisk udgangsniveau i den indledende fase af et robotkirurgi-træningsprogram. Ydermere kan der opnås tekniske færdigheder hos læger under oplæring på lige fod i et internationalt simulationstræningskursus, uanset nationalitet. Vores resultater bidrager med viden der er vigtig i processen med udviklingen af et internationalt træningscurriculum inden for robotkirurgi.

På billedet fra venstre: Medvejledere Pernille Kingo og Charlotte Paltved, hovedvejleder Jørgen Bjerggaard Jensen, Ph.d Maria Ordell Sundelin, Opponenter Jan V. Jepsen og Gunter de Win samt formand for bedømmelseskommiteen, Pernille Tine Jensen.

LÆGE PETER ENGHOLM HJORT

TITEL: Optimizing diagnosis and primary treatment of non-muscle-invasive bladder cancer by use of artificial intelligence

ACRONYM: IMITATE

HOVEDVEJLEDER: Jørgen Bjerggaard Jensen

MEDVEJLEDERE: Andreas Ernst; Jacob Elmose Jensen

PERIODE: marts 2023 – maj 2026

RESUMÉ: Studiet er konfirmatorisk randomiseret, og har til formål at undersøge om en kunstig intelligens baseret på Convolutional Neural Network (CNN) teknologi, er ligeværdig i forhold til den nuværende standard diagnostik blærekræft. Softwaren hedder CystoAID og er udviklet af firmaet Cystotech. CystoAID kan detektere blærelæsioner og på sigt skal den også trænes til at prædiktere den histologiske subtype med høj sensitivitet og specificitet. 

Patienter mistænkt for blærekræft kan inkluderes i studiet. Der skal inkluderes 154 patienter som er henvist til transurethral resektion af blæreslimhinden (TURB) eller til laserbehandling af tilbagevendende overfladisk blærekræft. Alle patienter får foretaget en standard diagnostisk cystoskopi. Herefter randomiseres patienterne 1:1 til kontrolgruppen eller interventionsgruppen.

Kontrolgruppen får foretaget TURB på normal vis. Interventionsgruppen får yderligere en diagnostisk cystoskopi, denne gang assisteret af CystoAID. CystoAID registrerer blæretumorer ”live” og herved hjælpes kirurgen under operationen til, hvor i blæreslimhinden man skal skære, for at fjerne tumoren efter de gældende retningslinjer. Patienterne bliver fulgt i 30 dage, for at sikre, at der ikke opstår flere komplikationer i interventionsgruppen.

Hypotesen er, at man ved hjælp af CystoAID under den primære behandling kan mindske risikoen for at overse blæretumorer, samt sørge for den mest skånsomme behandling af patienterne uden at gå på kompromis med radikaliteten. Efter dette studie er det planen, at der skal laves et større multicenter studie nationalt, som skal undersøge om brugen af CystoAID kan mindske tilbagefaldsrisikoen for patienter med overfladisk blærekræft.

LÆGE JANNI MØLSTED

TITEL: Benign, premalignant and malignant penile lesions, clinical implications and new diagnostic tools – Trends in Danish Penile Cancer Care 2000-2025

HOVEDVEJLEDER: Jakob Kristian Jakobsen

MEDVEJLEDERE: Jørgen Bjerggaard; Anne Birgitte Als; Mikael Aagaard

PERIODE: Marts 2023 – Marts 2026

RESUMÉ: Dette PhD-forløb omfatter to separate projekter. I det ene projekt, ’DaPeCa RedCap’, indsamles og analyseres data om samtlige registrerede peniscancerpatienter i Danmark fra år 2000 til 2023. Data indsamles ved gennemgang af journalmateriale og de indsamlede data strækker bl.a. over information om bopæl og civilstand, tumorgradering, hvilken behandling patienten har fået, samt overlevelse.

I det andet projekt, PENIMA (Penile Images) søger vi at skabe en prototype på en kunstig intelligens, der skal yde beslutningsstøtte ved diagnosticering af penisforandringer – både benigne og maligne. Dette gøres ved at indsamle billeder af penisser med synlige forandringer samt normalvarianter. Billederne skal skabe grundlag for, at den kunstige intelligens kan lære at skelne mellem de forskellige lidelser og med erfaring fra tidligere patientforløb give klinisk relevant vejledning. 

Formålet er, at den kunstige intelligens bliver tilgængelig som en app, der skal kunne bruges i almen praksis af hudlæger og af urologer. Dette håber vi, vil kunne forkorte tiden fra første symptom til korrekt behandling af penisforandringer.

STATUS: DaPeCa RedCap: Alle patienter set i Aarhus fra 2000-2023 er indtastet, ca. en fjerdedel af patienter fra Rigshospitalet er indtastet.

PENIMA: Inklusion til PENIMA foregår for nuværende i urologiske klinikker på AUH, Regionshospitalet Randers og Horsens Regionshospital. I 2024 forventes at inkludere sites på dermatologisk afd. AUH samt urologiske klinikker i Gødstrup, Vejle, Rigshospitalet samt potentielt i Norge og Sverige.

Antal inkluderede: 203 patienter, 1345 billeder

LÆGE SIMONE BUCHARDT BRANDT

TITEL: Ureteroenteric strictures after radical cystectomy and ileal conduit – definition, etiology, and prevention

HOVEDVEJLEDER: Jørgen Bjerggaard Jensen

MEDVEJLEDERE: Pernille Skjold Kingo; Gitte Wrist Lam; Lotte Ibsen

PERIODE: februar 2020 – januar 2024

RESUMÉ: I dette phd projekt undersøger vi dannelsen af ureterstrikturer fra flere vinkler.


Retrospektivt har vi indsamlet data på patienter fra AUH, som er blevet cystektomeret i perioden 2012-2018 til to studier: I det ene studie har vi prøvet at definere, hvad en klinisk relevant striktur egentlig er, samt beskrevet, hvordan de 135 strikturer debuterede og blev diagnosticeret. I alt blev 122 strikturer succesfuld behandlet.

 

Herudover har vi undersøgt risikofaktorerne for at danne strikturer efter cystektomi. I en kortlægning af patienter med og uden strikturer har vi blandt andet set at risikoen for venstresidige strikturer inkluderer en vaskulær komponent. Vi har set, at patienter med høj BMI, diabetes og hyperkolesterolæmi har øget risiko for unilaterale venstresidige og bilaterale strikturer. Mens patienter, som tidligere har få foretaget mave-tarm kirurgi, har øget risiko for højresidige strikturer.

MOSAIC studiet, DaBlaCa-16, er sidste vinkel på projektet. Her har vi inkluderet 303 blærekræftpatienter fra alle fem cystektomi-centre i Danmark. Patienterne er blevet randomiseret 1:1 mellem den konventionelle Bricker afledning og en ny retrosigmoidal afledning, hvor resektion af venstre ureter er længere, for derved at sænke risikoen for venstresidige strikturer. Aktuelt har European Urology Open Science netop udgivet den første artikel i MOSAIC studiet. Jubiii! Her kortlægger vi operationsteknikken og de postoperative komplikationer, som er ligeligt fordelt mellem de to grupper. Resultaterne blev præsenteret på NUF23 i Bergen og er også blevet accepteret til EAU24 til foråret.

Vi har herudover opgjort de første 204 patienter ud af 303 med fuld 2 års follow-up. Her finder vi generelt lav risiko for strikturer i begge grupper, men incidensen for venstresidige strikturer er henholdsvis 6.9% og 3.9% i kontrol og interventionsgruppen. Således er der en mulig tendens til sænket strikturrisiko med den længere resektion, men ikke signifikant (p= 0.35).

Ph.d.-forsvaret planlægges til slutningen af foråret.

LÆGE NINNA KJÆR NIELSEN

TITEL: En Bloc transurethral resection of non-muscle invasive bladder tumours

HOVEDVEJLEDER: Jørgen Bjerggaard Jensen

MEDVEJLEDERE: Pernille Skjold Kingo; Jakob Kristian Jakobsen; Gitte Wrist Lam

PERIODE: August 2020 – juni 2024

RESUMÉ: Projektets formål er at sammenligne En Bloc-resektion af ikke-muskelinvasive blæretumorer med konventionel TURB i forhold til patologisk outcome. Dette gøres ved et randomiseret, kontrolleret multicenterstudie, hvor patienter med papillomatøse førstegangsblæretumorer på min. 1 cm i diameter randomiseres 1:1 mellem konventionel TURB og En Bloc-resektion.

Efter endt konklusion laves central patologirevision af alle præparater. Primære endepunkt er andelen af patienter, som har uændret T-stadie ved patologirevisionen sammenlignet med den primære patologibeskrivelse. Med studiet håber vi at kunne bevise bedre patologisk outcome af En Bloc-resektion og derved potentielt reducere behovet for re-resektioner i fremtiden.

Inklusionen er i gang på syv danske sites samt et site i hhv. Norge, Estland og Letland. Yderligere et site i Finland forventes at starte inklusion primo 2024.

LÆGE RIKKE MILLING

TITEL: Complications impact ON QUality of life after treatment for bladder cancER

ACRONYM: CONQUER

HOVEDVEJLEDER: Jørgen Bjerggaard Jensen

MEDVEJLEDERE: Charlotte Graugaard-Jensen; Peter Christensen; Helle Pappot

RESUMÉ: Det prospektive studie som jeg inkluderede til i løbet af hele 2022 pågår stadig, hvor de inkluderede løbende modtager de opfølgende spørgeskemaer. Henover nytåret vil jeg opdatere de 349 patienter med polypper og blærekræft, så jeg som minimum har deres 1-års follow up.

I løbet af september og oktober måned gennemførte vi tværsnitsstudiet med 16.433 respondenter. Der er kommet rigtig meget spændende data ud af det, og jeg glæder mig rigtig meget til at sammenholde det med data fra Sundhedsdatastyrelsen, som jeg forhåbentligt modtager i starten af 2024. Lad os krydse fingre for det!

LÆGE STEFANIE KORSGAARD KÖRNER

TITEL: Neoadjuvant chemotherapy in muscle-invasive bladder cancer – survival and response evaluation

ACRONYM: MAINTAIN

HOVEDVEJLEDER: Jørgen Bjerggaard Jensen

MEDVEJLEDERE: Kirsten Bouschelousche; Lars Dyrskjøt; Bodil Ginnerup; Lars Poulsen Tolbod; Mads Agerbæk

RESUMÉ: Min tid som Phd-studerende sluttede i december 2023. Målet med min afhandling var at vurdere anvendelsen af neoadjuverende kemoterapi (NAC) i Danmark efter national implementering i 2013 og om man kunne anvende [15O]H2O-PET/MR-skanninger til at vurdere primær blæretumorrespons efter kemoterapibehandling. En optimal metode til vurdering af behandlingsrespons hos patienter med blærekræft kunne muligvis tilbyde blærebevarende behandling til en selekteret gruppe af patienter.

 

Vi fandt en god overensstemmelse mellem klinik og retningslinjer efter implementering af NAC, på trods af en vis variation i procentdelen af patienter, der modtog NAC. Vi så, at flere patienter, der modtog NAC, havde komplet respons ved radikal cystektomi, men vi så ingen tendens til bedret overlevelse efter implementeringen af NAC. Vores kliniske studie var det første til at bruge [15O]H2O-PET/MR-skanninger til at kvantificere blodgennemstrømningen i tumor før og efter kemoterapi hos blærekræftpatienter. Den kliniske værdi var begrænset. Forsvaret af min afhandling er planlagt til foråret 2024.

LÆGE JOSEPHINE MARIA HYLDGAARD

TITEL: Influence of Hormone Treatment in Bladder Cancer – incidence, prognosis and functional outcome

HOVEDVEJLEDER: Jørgen Bjerggaard Jensen

MEDVEJLEDERE: Charlotte Graugaard-Jensen; Anne Birgitte Als; Benedicte Parm Ulhøi

RESUMÉ: Generelt ser vi at mænd får blærekræft 3-4 gange så hyppigt som kvinder. Dette selvom man justerer tallene for de mest kendte risikofaktorer som rygning og arbejdsrelateret eksponering. Dog synes det at kvinderne oftere får en mere invasiv kræftform og har en dårligere prognose.

Dette har fået os til at spekulere i om hormoner kunne forklare en del af denne forskel mellem mænd og kvinder, og være en drivkraft for blærekræft, som vi kender det fra prostatakræft og brystkræft.

 

I et stort kohorte studie er vi i gang med at undersøge om mænd og kvinder, der får anti-hormonel behandling mod hhv. prostata- og brystkræft, får mindre blærekræft sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Projektet er sat til at skulle afleveres juli 2024. 

LÆGE LENE MUNK

TITEL: Nordic Urothelial Cancer Research Group Study on Reduced BCG Dwell-Time in High Risk NM

HOVEDVEJLEDER: Jørgen Bjerggaard Jensen

MEDVEJLEDER: Charlotte Graugaard-Jensen; Lars Dyrskjøt Andersen

 

PERIODE: 2021-2024

ANTAL INKLUDEREDE PATIENTER: 214/314

RESUMÉ: Patienter med ikke-muskel invasiv blærekræft tilbydes BCG skylninger, efter de er blevet opereret for deres blærekræft. BCG’en virker ved at skabe et øget immune respons som slår de tilbageværende kræftceller i blæren ihjel. Blæren skylles med én gang ugentligt i 15 uger fordelt over et år og BCG’en skal ligge i blæren i 2 timer. Desværre oplever op mod 70% bivirkninger til behandlingen og dette kan medføre at de stopper de planlagte skyllebehandlinger før tid og dermed ikke får den fulde beskyttende effekt. 

Formål: North – Reg. Dwell Time Studiet (DT) har til formål at nedsætte og/eller ikke forværre bivirkninger til BCG behandling således patienterne kan få alle 15 planlagte skyllebehandlinger. 

 

Studiet: Hver deltager i DT modtager hver dag i de uger de for skyllebehandling en SMS med et link til et unikt spørgeskema angående bivirkninger til BCG, på deres smartphone. Baseret på de rapporterede bivirkninger besluttes via en fast algoritme om deltagerens skylletid skal sættes ned således deltageren kan holde til at få alle planlagte behandlinger og dermed den optimale behandling. Studiet har deltagere med fra Sverige, Danmark og Island.

LÆGE TINE LUND LEUNBACH

TITEL: Genomics, endocrine disruptors and clinical characteristics of infants with hypospadias.

HOVEDVEJLEDER: Yazan F. Rawashdeh

MEDVEJLEDER: Andreas Ernst

ANTAL INKLUDEREDE PATIENTER: 96

RESUMÉ: Antallet af drenge der fødes med hypospadi er stigende, hvorfor en forståelse af årsagen er ønskelig. Belysning af en eventuel sammenhæng med hormonforstyrrende stoffer i miljøet kan på samfundsplan, i forhold til miljømæssige eksponeringer resultere i forebyggende tiltag, rådgivning samt lovgivning. Om hormonelle defekter i det mandige reproduktionssystem, der ledsages af øget risiko for hjertekarsygdom, findes blandt disse drenge og mænd vides foreløbigt ikke.

Identifikation af familier og individer med ledsagende risiko for nedsat fertilitet og testikel kræft, muliggør tilrettelæggelse af individuelle tiltag som sæddeponering i ung alder samt regelmæssige undersøgelsesprogrammer med ultralyd for tidlig opsporing af ondartede forandringer i testiklerne.

I dette studie undersøges de foreløbige ukendte årsager til hypospadi. I forhold til sværhedsgraden af hypospadi ønsker vi at belyse en eventuel sammenhæng med hormonforstyrrende stoffer samt koncentrationer af kønshormon hos drengene i deres ’minipuberty of infancy’.

STATUS: Inklusion af patienter er afsluttet, der inkluderes stadig kontroller

LÆGE VANAJA KUMAR

TITEL: Outpatient laser ablation of large recurrent non-muscle invasive bladder cancer – a prospective feasibility study

ACRONYM: OPTIMA

HOVEDVEJLEDER: Jørgen Bjerggaard Jensen

MEDVEJLEDERE: Maria Skydt Lindgren; Jakob Kristian Jakobsen; Andreas Ernst; Juan Luis Vásquez

TIDSRUM/PERIODLE: marts 2022 – Februar 2025

ANTAL INKLUDEREDE PATIENTER: 45/145

FORVENTET AFSLUTNING: Ultimo 2023

RESUME: OPTIMA er designet som et prospektivt feasibility studie. Det har til formål at undersøge behandlingseffektiviteten af laser i behandling af ikke-muskel invasive tumorer i blæren. Der registreres smerter under – og efter laserbehandlingen, bivirkninger samt postoperative komplikationer. Livskvalitet og vandladningsgener registreres før og efter behandling. Tilbagefaldsraten af ikke-muskel invasiv blærekræft efter hhv. 3 måneder og 2 år undersøges. Studiet foregår i et europæisk samarbejde mellem flere sites i Danmark og et site i Tjekkiet. Det forventes at inkludere i alt 145 patienter.

For at kunne være med i studiet, skal seneste histologi være pTa Low Grade og størrelsen på tumor skal være mellem 1 og 3 cm.

LÆGE KATHARINA SKOVHUS PRIOR

TITEL: Comprehensive geriatric assessment for perioperative optimization in cystectomy – a national randomized study

ACRONYM: COMPETENCE

HOVEDVEJLEDER: Jørgen Bjerggaard Jensen

MEDVEJLEDERE: Bente Thoft Jensen; Marianne Ørum; Merete Gregersen

TIDSRUM/PERIODE: oktober 2022 – september 2025

ANTAL INKLUDEREDE PATIENTER: 28/140

RESUMÉ: Comprehensive geriatric assessment for perioperative optimization in cystectomy – a national randomized, controlled trial (COMPETENCE).

Blærekræft rammer hyppigst ældre. Med stigende alder følger ofte en mere kompleks helbredstilstand. Komorbiditet, polyfarmaci og svækkelse af fysisk funktion og kognition, medfører samlet en øget risiko for skrøbelighed. Skrøbelighed er forbundet med komplikationer efter kræftkirurgi, men visse faktorer der bidrager til skrøbeligheden, kan potentielt modificeres. Formålet med COMPETENCE er at undersøge hvorvidt en perioperativ geriatrisk indsats kan forbedre det samlede operative forløb for ældre, skrøbelige patienter med blærekræft og planlagt radikal cystektomi. Studiet er et nationalt, klinisk randomiseret studie, og foregår i samarbejde mellem de ældremedicinske og urinvejskirurgiske afdelinger i hhv. Aarhus, Odense og Aalborg. Vi forventer at inkludere i alt 140 patienter.

LÆGE NATHALIE DEMUTH FRYD

TITEL: GreenBladder – Early detection of bladder cancer in residents in Greenland using a urinary marker and a mobile cystoscopy unit

HOVEDVEJLEDER: Jørgen Bjerggaard Jensen

MEDVEJLLEDERE: Læge, PhD, Andreas Ernst, Urinvejskirurgi AUH; Nadja Albertsen, MD, MSA, Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab; Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet; Simon Bernth-Andersen, Ledende overlæge, Kirurgisk Område, Dronning Ingrids Hospital

TIDSRUM: april 2023-2025

ANTAL INKLUDEREDE PATIENTER: 130

STUDY SITES: Besøgte byer i 2023: Nuuk (løbende inklusion), Tasiilaq og Sisimiut

PLANLAGTE BESØG I 2024: Ilulissat, Aasiaat og Qaqortoq

RESUMÉ: Forekomsten af blærekræft i Grønland er markant lavere i forhold til Danmark, ses en uforholdsmæssig høj dødelighed pga. sen diagnosticering. Der er derfor grund til at mistænke at den lave forekomst skyldes en underdiagnosticering af blærekræft i Grønland. En del af forklaringen kan være den begrænsede adgang til urologisk udredning, lange ventetider og de uspecifikke symptomer forbundet med blærekræft.

Tidlig diagnosticering og behandling er afgørende for prognosen i forbindelse med blærekræft og understreger behovet for nye og lettere tilgængelige diagnostiske metoder, særligt i områder med begrænset adgang til cystoskopi. Et foreslået alternativ til cystoskopi er anvendelsen af urinmarkører, hvor man ud fra en simpel urinprøve kan påvise blærekræft.

I GreenBladder-studiet vil patienter på venteliste til cystoskopi i det grønlandske sundhedssystem få tilbud om at få foretaget denne ved forskningsteamet på deres lokale sygehus eller sundhedscenter, og i den forbindelse blive inviteret til at deltage i projektet, hvor der udføres en urinmarkørtest.

Med disse mere selektive undersøgelser kan patienter med blæretumorer potentielt udvælges til tidligere diagnosticering sammenlignet med de nuværende ikke-selektive undersøgelser med de logistiske og økonomiske udfordringer, der er forbundet med dette. Med denne strategi sigter vi på at forbedre den nuværende dårlige prognose for patienter med blærekræft i Grønland.

PH.D. STUDERENDE ESKE GLUD  

TITEL: Multicenter study for evaluation and development of new blood and urine biomarkers for early detection of prostate cancer

HOVEDVEJLEDER: Michael Borre

MEDVEJLEDERE: Karina Dalsgaard Sørensen; Jacob Hesselvig Fredsøe; Mark Emberton

RESUMÉ: Dette PhD studie er opbygget op omkring Danish Prostate Consortium study 1 (DPCC-1), hvor vi forsøger at validere en urinbaseret microRNA biomarkør (uCaP). Formålet er at kunne detektere klinisk signifikant prostatacancer mere præcist og derved undgå unødvendige MR-skanninger og biopsier.

Patienter henvist til MR scanning grundet mistanke om prostatacancer inkluderes, og det forventes at vi kan inkludere i alt 2500 mænd fra tre danske centre (Aarhus Universitetshospital, Herlev & Gentofte Hospital og Odense Universitetshospital) Der er inkluderet 330 patienter indtil videre, hvoraf 288 er inkluderet via urinvejskirurgisk afdeling på AUH.

I november publicerede vi en protokol-artikel i BMJ Open, hvor man kan læse en mere detaljeret beskrivelse af setuppet hvis dette har interesse. Vi måtte desværre sige farvel til Jacob Fredsøe, som fandt nyt arbejde i det private, og derfor skal spørgsmål udelukkende henvises til mig fremadrettet.          

FYSIOTERAPEUT MALENE BLUMENLAU PEDERSEN

TITEL: Prehabilitation in prostate cancer patients undergoing nerve sparring robot assisted radical prostatectomy

ACRONYM: The TelePrehabTrial

HOVEDVEJLEDER: Jørgen Bjerggaard Jensen

MEDVEJLEDERE: Brigitta Rasmussen Villumsen; Sara Birch; John M. Saxton

PERIODE: Januar 2022 – Januar 2025

RESUMÉ: Med dette randomiserede feasibility studie har vi til formål at undersøge muligheden for at gennemføre præhabilitering til mænd, der er diagnosticeret med prostata cancer og er henvist til radikal prostatektomi. Præhabilitering er en kompleks intervention og derfor anvendes Medical Research Council (MRC) Framework i udviklingen og evalueringen af dette studie. Præhabiliteringen adresserer de bivirkninger mænd oplever efter operation for kræft i prostata.

SIRI JONINA EGEDE

TITEL: HESMEGLE work package I: “Hesitant”

VEJLEDERE: Michael Nebeling Petersen, Jakob Kristian Jakobsen, Mette Bech Risør

PERIODE: 2023 – 2025

RESUMÉ: Patient perspektiver hos mænd med forandringer på penis undersøges gennem interviews og observation af kliniske situationer